“Jeg er sådan en slags barfodsindianer”- kom jeg til at sige til en patient en dag. Jeg arbejder i en lægepraksis. Om sommeren går jeg i klip-klapper, og får dem altid sparket af under skrivebordet. Det hænder ret ofte, at jeg glemmer at tage dem på igen, før jeg henter næste patient ind.

Det er ærlig talt lidt pinligt at rende rundt med bare tæer. De fleste siger ingenting, men denne patient kommenterede så på, at jeg ikke havde sko på. Mit svar lød som ovenstående – hvilket er mere upassende end at gå uden sko. Jeg måtte straks undskylde – og komme med en halvkvædet vise.

Men bare tæer er bare noget af det bedste. Jeg kører også bil med bare tæer. Min nuværende bil hentede jeg i december for 3 år siden – og allerførste tur på vej hjem fra bilforhandleren foregik med bare tæer. Vupti – så røg støvler og strømper af. Hvilken fornøjelse.

Da jeg fik nøglerne til min nye lejlighed, var jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville have afhøvlede gulve – med lud og sæbe. Gulvet er en fornøjelse at gå på, blødt, levende og lækkert.

Jeg skal have lavet nyt bad, jeg har fundet fliserne – travertin. Igen et naturmateriale. Jeg smed skoene i flisebutik og rendte rundt i deres showroom, for at finde de helt rigtige fliser, der føltes rigtigt mod fusserne. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad de har tænkt – de øvrige kunder og ekspedienterne i butik. Men sådan er det jo – når man er barfodsindianer.