Det var først, da ham den lange tog sin kaffemaskine under armen og gik ud af døren, at det gik op for mig, at han rent faktisk flytter hjemmefra. Efter 32 år med børn hjemmet er det vel også på tide? Jeg har afstået min værnepligt med børn under samme tag.
Men hvem skal nu vikle mig ud af sports-bh’en når den krøller sammen på ryggen, og hverken vil af eller på?
Hvem skal jeg nu høre høj musik med – og danse vikelig fjollet?
Hvem skal jeg nu diskutere politik, indvandring og verdenssyn med?
Hvem skal jeg lave indforståede sketch med? Og lave parodier?
Hvem skal handle? og hvem skal jeg lave mad med? og til?
Hvem skal jeg grine højt med? så tårer triller?
Eller skændes og diskutere med… til han siger: tch tch… tag det nu roligt, der er ingen grund til at råbe…..
Hvem skal nu spille guitar for mig?
Og synge Tarzans sang?
Sq lidt vemodigt…. meget vemodigt. Men også lidt skønt. Han har en nøgle….❤❤❤❤🗝🗝