112 og vupti 15 min. med blå blink så var jeg på Herlev.

Penicillin og multiallergiker er en skidt kombi.
Alene hjemme med låst dør uden at være i stand til at ringe efter hjælp. Skulle have penicillin profylaktisk, da jeg havde fået fjernet et stykke af en tatovering. Bliver altid halvdårlig med kvalme og utilpashed, når jeg får penicillin. Jeg tog pillen i forbindelse med, at jeg spiste aftensmad. 2min. efter blev jeg vildt dårlig.
Synet forsvandt og blev til tågesyn. Jeg fik lagt mig på sofaen – og lå med min telefon i hånden. Ville ringe til min datter og bede om hjælp. Men var ude af stand til at benytte telefonen pga. det manglende syn. Jeg tænkte: Det går nok over lige om lidt. Uden tidsfornemmelse overhovedet – fik jeg pludseligt vild kløe i hænder og under fødderne.
Vågnede på badeværelsesgulvet – fordi jeg havde en meget insisterende kat, der blev ved med at skubbe til mig. På gulvet nåede jeg at tænke: 1. Toiletruller? Har nul erindring om, hvordan jeg havnede der. 2. høj puls der var ved at hoppe ud af mit højre øre. 3. kold og klamtsvedene – Fuck det er ikke så godt. 4. En hjerne der føltes som en vatpufpuf. 5. Sløret syn og ude af stand til at stille skarpt.
Hver gang jeg faldt hen….puf puf puf fra katten. Lyder næsten som en historie fra Ude & Hjemme. Men jeg var ikke i tvivl om nu, at det var på tide, at jeg fik hjælp. Jeg kunne genkende alle symptomerne. Jeg havde fået et anafylaktisk shok.
Måtte trække mig henover gulvet på armene tilbage til min tlf. Fik ringet op til 1 1 2 og afgivet min melding – en ret præcis melding. Blev stillet om til en sygeplejerske og blev smidt af. Nyt forsøg – hjælpen var på vej. 
Næste udfordring – den låste dør. Tlf. blev slidet over gulvet, mens jeg trak mig afsted, stadig alarmcentral i røret og en kat i hælene. Fik låst op – sirener i det fjerne. Nu urticaria (udslet) all over samt ufrivillige rykninger i arme og ben. Panikken var ved at sprede sig, og jeg hyperventilerede. Fik spurgt sygeplejersken i tlf. – har jeg fået en hjerneblødning? Hun svarede: Du er vågen, klar og orienteret – det har du ikke. Vanvittig tanke.

Endelig…endelig kom paramedicinerne ind ad døren.
Fik epipen banket i låret. Venflon. Rendevoux med akutlæge og så i fuld fart til Herlev.

Hvad faen gør man? Når man er alene hjemme? Bag en låst dør? Virkelig, virkelig skræmmende oplevelse.

Epipen er hentet – akutpakker med medicin er pakket og lagt alle mulige steder. Håber aldrig, aldrig jeg skal prøve det igen. Er superglad for Dyrlægens Anton der holdt op med at spekulere på, hvordan han vil slå mig ihjel- det klarer jeg så fint selv. Dræberkat blev til dagens helt.