Vågnede i nat – fordi min hjerne skrev historie. Den er sq lidt træls indimellem. Men det er på ingen måde en opdigtet historie – den er ganske sand. Jeg spekulerede på, hvorfor vi synes, at noget er pinligt ?? Og hvordan kommer man videre? Hvis nu man har gjort eller oplevet noget pinligt ? Jeg tænkte – hvis man nu tager historien på sig ? Accepterer at sådan var det nu engang. Det har jeg for længst gjort med denne pinlighed. Den er ret gammel – ja nærmest vellagret – men den er på ingen måde blevet ringere med årene. Og jeg har nu hverken lagt til eller trukket fra gennem tideren. Den er stadig i sin reneste form….ehm…om man så må sige. Den er så pinlig – men samtidig så jävla morsom – at den behøver ingen pynt.

Well here we go: 

VI kan noget i vores familie – med vores maver. Jeg vil ikke gå yderligere i dybden med dette – men ved, at flere vil nikke genkendende. Min mave kan – I ved den der del af kroppen, som er placeret ca. midt på. Min er bleg og blød a la marcipan – flankeret af velproportionerede nougathofter – men det er nu ikke det ydre det handler om. Den kan noget…..min mave…..indeni. 

Og det gjorde den såmænd også hin morgen, da jeg for længe længe siden var på vej på job på Roskilde Sygehus. 

Jeg var nået til Risø, da min colon ascendens sagde…..bllloooooob…..du ved a la boblerne i akvariet pumpe…..blllooooob. Shit tænkte jeg – bogstaveligt talt. Sveden piblede allerede ned ad panden. Pulsen steg og vejrtrækningen blev overfladisk. Hjernen prøvede at fokusere – hvor i himlens navn var nærmeste toilet???? Alt mens fingrende febrils knappede bukerne op. Ingen toiletter før sygehuset….endnu mere shit. 

Så sidder man der i sin bil midt på landevejen – og sender bønner til en vor herre, man på ingen måde tror på. Og krydser fingre   – selv om det er besværligt, når man skal skifte gear. Jeg tænkte….det nærmeste toilet, hvis jeg når sikkert til P-pladsen?? Joooooooh i omklædningen. Hvis jeg nu er skideheldig ….jaeh altså – du ved, så er der en ledig p-plads i nærheden. Var heldig – nåede sikkert frem – og fandt også en plads. Ud af bilen – hjernen var ikke helt fokuseret længere – ned ad trappen og ind ad den første og bedste dør til omklædningen. Fandt toilettet. Smed jakken på gulvet – og var nærmest lykkelig et øjeblik, da enden ramte toiletbrættet. Bukserne om hælene rullet sammen som en dougnut. En tyk grøn røg bredte sig prompte – Ingen duft af lagkage – eller blomstereng (med mindre den var nygødet). Sveden haglede stadig – og vejrtrækningen stadig i overfladen – nu mundrespirende af gode årsager. Mens jeg sad der i min rene lykke – blev der pludseligt taget i døren. Sig mig en gang – kunne vedkommende ikke se den røde advarsel??  – og jeg tænkte….for faen da…..den grønne røg måtte da nærmest trække ud under døren. Nåh men endelig langt om længe – så var ballet forbi. Fik dougnut’en rullet ud igen – knappet og lynet. Hænderne skrubbet og skuret – og jeg låste døren op. Trådte ret beklemt ud i omklædningen – helt forvisset om, at den grønne røg fulgte efter i en lind strøm. Jeg stod helt stille et sek….lyden af kæben, da den ramte jorden, blev afbrudt af et: Godmorgen…….Godmorgen fik jeg fremstammet – totalt rød i hovedet….. foran mig stod en nøgen mand…….jeg havde taget mændenes omklædning…… røgen og jeg forsvandt ud af døren med lynets hast…….Og jeg spruttede af grin hele vejen til min pind…..PINLIGT – men fame oz sjovt.