Jeg søgte et job engang – ja altså jeg har søgt job mange gange, men dette job var helt specielt. Det var et lederjob på et stort sygehus i København. Når man kommer til introduktion på lige netop dette sygehus, så er det med store armbevægelser – og man skal vide, at det er en ære.

Jeg sendte en ansøgning – vel vidende, at jeg langt fra havde alle de kvalifikationer, som skulle til for at bestride netop dette job. Men det lød simpelthen så spændende, at jeg var nødt til at gøre et forsøg.

Jeg var endda så heldig, at jeg blev kaldt til samtale – og jeg var helt rundt på gulvet. Følte mig stolt over, at min ansøgning i det hele taget kom i betragtning. Jeg tænkte, at uanset hvordan samtalen nu end gik, så var det en cadeau, at få lov til at tale med dem.

På vej til samtalen ville jeg spiffe min selvtillid lidt op – jeg gik ind i min ynglingsskobutik, og købte et par fine cognacsfarvede støvler (mænd hader, når kvinder kalder farver for mad/drikke) med høje hæle. Mit motto er (et af mange): Er der intet andet der fungerer, så skal hælene bare være høje nok.

Vel ankommet til afdelingen tog jeg plads og ventede på at blive kaldt ind. Samtalen foregik i et konferencelokale  – med kæmpe konferencebord – og rundt om bordet sad et dommerpanel af læger, sygeplejersker og sekretærer. Jeg sank engang – og igen. Munden blev pludseligt helt tør. Jeg blev anvist en plads for enden af bordet, men jeg blinkede – og gik rundt og gave hånd til hele ansættelsesudvalgt. Klip, klip, klip sagde de høje hæle. Samtalen gik supergodt, jeg fik svaret godt for mig – og fik implementeret lidt af min humor undervejs. Da samtalen var forbi, og jeg gik ud tænkte jeg: Hun kom, hun så, hun sejrede.

Et par dage efter blev jeg ringet op – om jeg ville have stillingen, så var den min. OM! Og så rullede jeg med øjnene og tænkte mit. Alt i denne stilling var fuldstændigt nyt for mig – og ansvarsfuldt.

Natten inden jeg skulle starte i jobbet drømte jeg, at jeg gik på arbejde i morgenkåbe = jeg ikke følte mig klædt på til jobbet. Men hey! Det gik over alt forventning, og jeg klarede jobbet ganske fint. Min yndlingssætning blev: Hej – jeg er ny, vil du hjælpe mig. Hvem kan sige nej til det?

Har du søgt et job, som du ikke følte dig helt parat til?

ps. støvlerne på billedet er nye – og det er ikke kun skindet, der er vildt – prisen er det også. Men de er fine – og gode.