Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk
Af hav, når det glitrer i solen …..

Når man pludseligt er lige midt i livet – hverken ung, men heller ikke gammel – i hvert fald ikke helt gammel. Men en alder hvor man mister sin mor, så begynder alder pludseligt at stå i relief.

Alder har altid været en mærkelig ting for mig – jeg har unge forældre – og er selv blevet ung mor. Min mor blev mormor i en alder af fyrre – jeg selv var 43. Det er jo helt absurd. Men det har også givet mange sjove oplevelser – når jeg er kommet gående med mit barnebarn i hånden.

Som dengang i den store legetøjsforretning – hvor en mand med sin søn i hånden, der flirtede max. ved hver en reol, både med Lego – og actionfigurerne og pistolerne. Jeg var ikke sen til at flirte igen.

Han troede jo formentligt at Emma Clara var mit barn – og ikke mit barnebarn. Hans ansigtsudtryk ændrede sig i hvert fald markant da Emma Clara kaldte: Mormooooor. Det var ganske morsomt.

Jeg arbejder med mennesker, jeg kender deres fødselsdato – og kan se, at alder falder meget forskelligt ud. Jeg ønsker mig, at jeg bliver gammel som Aase, som er 92 år. Knivskarp i pæren med levende, spillende øjne og smil der smitter. Det på trods af flere fysiske komplikationer i livet – og at hun ikke altid har haft det let. Aase synes også at alderdom kan være lidt op ad bakke…. Når alle søskende og venner falder fra.

Eller måske vil jeg ældes som Birgit? Supersmart i tøjet, kvik i replikken, godt begavet. Virkelig god udstråling. Læderbukser!! Hvem gider ikke godt gå i læderbukser, når man er over 70??

Hvordan vil du gerne ældres?