Med Spooks og Solvej og de 2 forstadsfruer på dejlige skovtursafveje i det skønneste vejr. Vi blev udfordret af et orienteringsløb med poster midt på ridestien. Jeg er stor fortaler for, at der skal være plads til alle i skoven under gensidig hensyntagen. Men en post midt i et 90 graders sving uden udsyn er direkte uforsvarligt.

Vi red af landevejen hjem – og havnede uforvarende midt i et landevejscykelløb – det gik for så vidt ret fredeligt. Til der kom en bagfrakørende bil, som mente at landevejen kun var forbeholdt ham. Han kørte decideret hasarderet i høj fart – og direkte gennem cykelmængden med 2 heste i vejkanten.

Næste passage endnu et 90 graders sving uden udsyn overhovedet – med et markant fald til højre med en å nede i dybet – på ingen måde sjovt at møde en flok cyklister midt på vejen – godt Hanne kan råbe højt.  

Midt i skovens dybe stille ro – faldt vi over en kæmpe heksering af svampe – imponerende.