2017 var lidt af et udfordrende år – et hårdt år. Både jobmæssigt, men også i privaten.
Der blev kæmpet mange kampe – også de der ikke kunne bekæmpes.
2018 har været et skelsættende år, noget er forandret – en ny tid er begyndt.

Det er også udfordrende indimellem – men alligevel en helt naturlig ting i livet. Så det er en proces.

Tider skal komme – tider skal henrulle – slægt skal følge slægters gang….

Min egen slægt – mit guld – de er heldigvis godt i vej.
De har deres egne små og store succeser, og jeg får lov til at følge dem – lidt royal har man vel lov at være og vuffelivov.
Jobmæssigt kører det på skinner – har høstet en hel del succes, nye bekendtskaber – nye venner.
Jeg håber, at 2019 vil byde på nye udfordringer – arbejdsmæssigt, men også personligt – men bølgerne behøver ikke gå knapt så højt. Udfordringer følger med i mit kølvand, og jeg trives på dybt vand – selv om jeg er en dårlig svømmer. Men mon ikke også at året kommer til at byde på en masse nye skønne afveje – både med stor hest og lille hest – whoaaa.

Godt nytår i det Danske Land – pro rege et grege
(selv om vi har en dronning)