Med Spooks og Solvej på superfriske afveje i skoven. Det vakte dog lidt bekymring, at vi mødte 10 jægere i camouflage og jernbaneorange med knækkede rifler og ivrige hunde… men de mente så bestemt, at de kunne Se forskel på en brunbroget og en Bambi…..sååååå vi satsede. Kondiløberfolket hilste så venligt og ønskede god tur – de sagde: Det ser så afslappet ud. Jeg foreslog straks, at de kunne prøve en tur – tror de ville blive overrasket over, hvilken kondition det kræver at ride en hest. På vejen ind i skoven så vi små rødkælke hoppende på små tynde ben. En musvåge på jagt- svævende over grønne enge samt musvitter og gæs på tur. Store hest var frisk, så hovene fløj over stierne. På turen hjem blev vi forfulgt af gøende menneskeløse spøgelseshunde – der nær havde skræmt livet af en pony… eller 2. De løb frem og tilbage – så det var virkelig spændende. 🐎🐎🐎🐎🌲🌲🌲🌳🍁🌿🌾 Skovbunden er ret magisk for tiden, mossen er rigtigt i sit es mod det brune muld – nærmest eventyragtigt, så man forventer små nisser og trolde lege på de mosbelagte stubbe 🌳🌳🌳🐀🐀🐾🐾🐾